O R I E N T E R I N G

 

    Indholdsfortegnelse:

         1. Munke Bjergby Vandværk

         2. Regnskabet

         3. Vores vand

               Vandets hårdhed

               Det koster dit vand

               Vandanalyser og tilsyn

               Overskridelse af kvalitetskrav

         4.Vandspild

           5.Havevanding

           6.Legionellasyge

        7.Hvem har ansvaret - ledningsnettet

        8.Klagemulighed

        9.Div. samarbejdspartnere

 

1.Munke Bjergby Vandværk (MBV) er en andelsforening som ejes og drives af forbrugerne. Foreningen blev stiftet i 1939 og har siden da leveret vand til Munke Bjergby og omegn.

Vandværket er beliggende på Kirkebakkevej 22, 4190 Munke Bjergby og har hjemsted i Sorø Kommune.

Områder som forsynes af dit vandværk. Områderne er fastlagt i kommunens forsyningsplan.

 

Vandværksbestyrer:  Henrik Clausen, Kirkebakkevej 31, 4190 Munke Bjergby - Mobil: 2246 1854  -  Mail. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

 

2. Regnskabet:

Regnskabet føres i h.t. Årsregnskabsloven og er underlagt det såkaldte "hvile i sig selv" princip. Dette indebærer, at man ikke længere taler om over- eller underskud ved årets afslutning - men om en årlig overdækning eller underdækning. Denne beregnes som årets (øvrige) indtægter fratrukket årets omkostninger. En eventuel overdækning anføres som en negativ indtægt ("der er opkrævet for meget"), mens en eventuel underdækning anføres som et tillæg til indtægterne ("der er opkrævet for lidt").

Over-/underdækning fratrækkes nettoomsætningen og overføres til ballancen, Således, at årets resultat går i 0.

NB! Regnskaber kan ses under fanen - ÅRSRAPPORTER.

 

3. Vores vand:

Fra starten blev vandet hentet op fra en lille ikke ret dyb boring inde i selve værket. I dag pumpes vandet op fra 2 boringer – den ene placeret på selve vandværksgrunden – den anden på marken bag vandværket. Vandet indvindes fra et magasin i ca. 60 meters dybde. Magasinet er fra naturens side beskyttet af et tykt lag moræneler. Der er rigeligt og godt vand i magasinet til at det kan dække vandværkets forbrug.

Vandværket har tilladelse til at oppumpe 40.000 kbm. vand årligt. Se indvindingstilladelse her

På vandværket bliver vandet først iltet, hvorefter det filtreres gennem sandfiltre og pumpes ud i værkets renvandsbeholder, der kan indeholde 60 kbm. vand. Derfra pumpes vandet – via 2 pumper – ud i ledningsnettet til forbrugerne.

Vandværket udpumper årligt ca. 22000 kbm. vand og forsyner 234 ejendomme.Der er et spild på ca. 3,5%

Vandet pumpes ud fra værket med et tryk på 3½-4. Trykket hos forbrugerne er på ca. 3.

Der tilsættes hverken kemikalier eller andre stoffer til vandet.

Vandforbruget opgøres efter måler hos den enkelte forbruger.

Målerne fjernaflæses pr. 31.12. hvert år.

Der afregnes en gang årligt.

Opkrævninger m.v. udsendes så vidt muligt via mail. Så HUSK at meddele vandværket det,

hvis du får ny mail.

Se hvordan din måler fungerer -KLIK HER!                                                                                                                                             

Vandets hårdhed:

Af hensyn til dosering af vaskepulver til vaske- og opvaskemaskiner kan det oplyses, at vandet fra Munke Bjergby Vandværk har en hårdhed på 13 grader pH

Det koster dit vand:

1 kubikmeter vand koster ca. 70 kroner. Men hvad går pengene til?

Det er kun cirka 11,5% af din vandpris, der ikke er skatter og afgifter.

Her kan du se, hvordan prisen er sat sammen, hvis én kubikmeter koster 70 kroner.

14 kr. Moms.

  8 kr.  Afgifter til staten

40 kr. Spildevandsafgift

  8 kr. Selve vandprisen

 

Vandanalyser og tilsyn:

Der bliver udtaget prøver til vandanalyser fra både vandværk og ledningsnet flere gange årligt.

Analyserapporter kan ses   her.

Vi analyserer vandet ved forbrugernes vandhaner, ligesom vandet analyseres for visse stoffer, inden det forlader vandværket.

De steder, hvor vi tager vandprøverne, bliver temperatur, lugt, og smag undersøgt med det samme.

Vandet undersøges for:

  • Mikrobiologiske forhold
    Kimtal ved 22o C, kim 37o C, coliforme bakterier, E.coli og enterokokker.
  • Fysik og kemi
    Det er en lang række stoffer, herunder jern, mangan, nitrat, vandets hårdhedsgrad og pesticider.


De stoffer, der undersøges for, er beskrevet i drikkevandsbekendtgørelsen, som du kan læse på retsinforamtion.dk: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202768

Hvis du vil vide mere om vandanalyser og drikkevandets hovedbestanddele samt mikrologiske parametre, kan du læse ”Sådan læser du en vandanalyse” på Danske Vandværkers hjemmeside: https://danskevv.dk/viden-om/hygiejne-og-kvalitet/sadan-laeser-du-en-vandanalyse/

____________________________________________________________________________________

OVERSKRIDELSER af kvalitetskrav:

Fund af pesticidrest DMS

Den ”nye” pesticidrest DMS som er kommet på analyselisten hos alle vandværker den 1. juli 2018, blev i Sorø Kommune fundet hos 3 af de 4 vandforsyninger, der allerede har fået undersøgt drikkevandet for DMS. Hos Munke Bjergby Vandværk var indholdet over grænseværdien for pesticider i drikkevandet på 0,10 mikrogram.

Hos Munke Bjergby Vandværk blev der fundet et indhold af DMS på 0,18 mikrogram/liter.Styrelsen for Patientsikkerhed vurderede ikke, at vandet udgjorde en sundhedsmæssig risiko, fordi grænseværdien lå 100 gange lavere end den sundhedsmæssige risikogrænse.

DMS er en forkortelse for stofnavnet N-N-dimethylsulfamid. DMS er et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der blev trukket tilbage fra det danske marked i 2007. Tolylfluanid var godkendt i Danmark i perioden fra 1973 til 2007 som svampemiddel i en række frugter fra jordbær over tomat til frugttræer samt i prydplanter som sprøjtemiddel. Stoffet anvendes i dag fortsat som svampemiddel i træbeskyttelsesmidler.

Grænseværdien for DMS i drikkevand er meget lav, nemlig 0,1 mikrogram/liter. Grænseværdien er sat ud fra at vi ikke vil have pesticider i drikkevandet. Den sundhedsmæssige drikkevandsgrænse har Miljøstyrelsen oplyst til 10 mikrogram/liter for børn og 60 mikrogram/liter for voksne.

Sorø Kommune gav en midlertidig dispensation for indholdet af dimethylsulfamid i
drikkevandet fra Munke Bjergby Vandværk gældende i højst 2 år. Dispensationen blev
givet på nedenstående vilkår.
1. Munke Bjergby Vandværk skal ændre indvindingsstrategien, således at der
køres med begge boringer i mindst 18 timer i døgnet.
2. Munke Bjergby Vandværk skal udvide kontrolprogrammet, således at begge
vandværkets boringer undersøges for dimethylsulfamid, forkortet DMS, mindst
2 gange årligt i 2019 og 2020.
3. Munke Bjergby Vandværk skal som del af vandforsyningens kvalitetskontrol
årligt lave en rapport med beskrivelse af indvindingsstartegien og udviklingen i
indholdet af DMS. Den første rapport skal indsendes til Sorø Kommune inden
den 1. februar 2020.
4. Dispensationen bortfalder hvis der konstateres et stigende indhold af DMS i
boringerne på trods af den ændrede indvindingsstrategi. 
Begrundelse
Sorø Kommune vurderer, at der er en rimelig mulighed for at en ændret indvindingsstrategi vil kunne nedsætte
indholdet af DMS i drikkevandet, ved at sænkningstragten omkring den enkelte boring bliver meget
mindre når boringen ikke skal yde så meget vand. Samtidig er indholdet af DMS i drikkevandet langt fra det
sundhedsmæssigt betænkelige. Drikkevandsbekendtgørelsen giver mulighed for at meddele dispensation i
3 år, men denne dispensation er kun på 2 år, fordi et fald på baggrund af den ændrede indvindingsstrategi
skal vise sig inden for denne periode.

SIDSTE NYT - December 2020

Den ændrede indvindingsstartegi har bevirket, at indholdet af N-N-dimethylsulfamid i vores drikkevand nu er under grænseværdien. 

 ______________________________________________________________________________

 

4. Vandspild:  Se skema - vandtab ved utætheder

Undgå frostskader på dine vandrør - TIPS!  KLIK HER!

Vandspild kan være en dyr fornøjelse, idet dem samlede pris pr. kbm. vand beløber sig til ca. 60,- kr. når afgiften til vandværket, grøn afgift og afledningsafgift lægges sammen.

En dryppende vandhane eller et løbende toilet kan derfor koste mange penge.

Et toilet, der løber, kan koste dig helt op mod 10.000 kroner om året i vand. En lodret, gul kalkstribe i toilettet eller lidt uro på vandoverfladen i kummen er sikre tegn på, at dit toilet er i stykker og trænger til et eftersyn. Og det er en god ide at få det ordnet, for ellers kan din vandregning stikke helt af.

Sådan tjekker du om dit toilet løber
Det kan være svært at se, om dit toilet løber, men sætter du en serviet fast på den tørre kumme, vil du snart få vished. Bliver servietten våd, løber toilettet, og så bør du få det repareret eller udskiftet. Et toilet, der løber så lidt, at du ikke kan se det med det blotte øje, kan spilde omkring 20 kubikmeter om året. Det koster dig omkring 1.400 kroner om året. Løber dit toilet så meget, at man både kan se og høre det, med uro i vandoverfladen og susen fra cisternen, kan vandspildet være op til flere hundrede kubikmeter. Men spilder du bare 100 kubikmeter vand på et år, smider du faktisk 7.000 kroner lige ned i kloakken. Det er prisen på dit lokale vand, som helt præcist afgør, hvor mange kolde kontanter, du kan vinke farvel til, hvis dit toilet løber. Vi har i eksemplerne sat en liter koldt vand til 7 øre.

God økonomi i at udskifte dit gamle toilet
Selvom dit gamle enkelt-skyls toilet ikke fejler noget, kan det godt være en god idé alligevel at skifte det ud med et nyt to-skyls. Ældre toiletter bruger op til 15 liter vand hver gang, der skylles ud, mens to-skyls toiletter normalt bruger 3 eller 6 liter pr. skyl. Du kan med andre ord vælge at betale 1,05 kroner eller 21 øre, hver gang du skyller ud. Som en tommelfingerregel kan du regne med, at dit nye toilet tjener sig selv hjem på et til to år.

Vandspild hos andelshaverne er et problem, som næsten helt kan undgås, ved at følge simple procedurer.

Hovedstophanen lukkes, når huset forlades i længere tid. Måleren aflæses mindst hver måned, og der føres en kontrolbog eller et simplet skema i f. eks. excel.

Eftergivelse af vandspild
Som udgangspunkt er der med henvisning til vandafgiftsloven mulighed for at få eftergivet vandspild. Der er dog flere betingelser, der skal være opfyldt.

Betingelser
Dels skal forbrugeren selv betale for de første 300 m3 svarende til en udgift på 5.000 kr.

Dels skal der være tale om en ejendom, der anvendes til privat boligformål.

Virksomheder vil dermed aldrig kunne få refunderet vandspild.

Reparation af brudet skal dokumenteres ved VVS-installatørerklæring - Jfr. ansøgningsskema.

Vandværket tager stilling til om vandafgiften skal eftergives
Til trods for at betingelserne i vandafgiftsloven er opfyldt, er vandværket ikke forpligtet til at eftergive vandspildet. Det er nemlig vandværket selv, som tager stilling til, hvorvidt vandafgiften skal refunderes. Bestyrelsen har besluttet, at der ikke refunderes vandspild, hvis forbrugeren har handlet uagtsomt.

At handle uagtsomt er eksempelvis, at lade være med at aflæse måleren jævnligt eller at undlade at lukke for stophanen ved fravær på boligen i længere tid.

Opdager forbrugeren et stort vandspild, er forbrugeren altid velkommen til at kontakte vandværket på e-mail eller telefon for at høre, hvordan han/hun skal forholde sig.

ANSØGNINGSSKEMA - Eftergivelse af vandafgift   Klik HER

 

Vi er altid villige til at hjælpe vore forbrugere og medvirke til at begrænse tab.

5. Havevanding: Brug vandet med omtanke

Regnvejr er naturligvis den foretrukne form for havevanding, men hen over sommeren kan havens planter godt trænge til mere vand, end der kommer regn fra oven.

Som haveejer er det dog vigtigt at huske, at vand er en kostbar ressource, der skal bruges med omtanke.

Vi har derfor samlet fem gode råd til, hvordan du undgår vandspild under havevandingen.

 1: Genbrug regnvand med en regnvandstønde

Det er både dyrt for pengepungen og miljøet, hvis du bruger postevand i haven. Genbrug i stedet regnvandet med en regnvandstønde. På den måde får du for alvor gavn af de mange millimeter nedbør, som vi hvert år får i Danmark.

2: Vand kun det nødvendige

Du skal også være opmærksom på, at det ikke er hele din have, der tørster efter vand i sommermånederne. Træer, buske og græs kan sagtens klare sig i længere perioder uden vand.

Fokuser i stedet på dine bed og andre planter, der i langt højere grad har brug en tår vand. Stik eventuelt en finger i jorden og mærk om det er fugtigt.


3: Tænk på vandingstidspunkt

Der er flere grunde til, at du udelukkende bør vande haven tidlig morgen eller sen aften.

På de varme sommerdage fordamper vandet når solen varmer jorden op. Det kræver derfor mere vand, hvis du vander din have midt på dagen.

Derudover kan det i områder med sparsomme vandressourcer være en god ide at vanden haven uden for spidsbelastningerne, da vandværkerne ellers kan have svært ved at levere den mængde vand, der efterspørges af forbrugerne.

4: Undgå sjatvanding

Brug rigelige mængder vand når du er i gang. Det er bedre at vande grundigt få gange end at sjatvande mange gange. Hvis du sjatvander haven, vil vandet nå at fordampe, inden

 

6. Legionellasyge

Der er ingen sundhedsrisiko forbundet med at drikke koldt vand fra hanen, når blot man efterlever en enkelt rutine. Lad altid koldtvandshanen løbe et par minutter, når du ikke har brugt vand i en weekend eller længere periode. Hellere lade hanen løbe lidt for længe end lidt for kort tid.


Fra lovgivningen anbefales det, at temperaturen på det kolde vand er under 12 grader, når det når frem til forbrugernes vandhane. Drikkevandet er i gennemsnit mellem 8-10 grader, når det forlader vandværket. Risikoen for at der sker en mindre temperaturstigning på ledningsnettet er højest i sommerperioden, hvor temperaturen i jorden også er på sit højeste.

De mange dødsfald på grund af Legionellasyge kan spores tilbage til varmtvandsbeholdere og vandinstallationer i private boliger, og mange smittetilfælde skyldes brusebadet. I brusebadet indånder man forstøvet vand (aero­soler), som især for svækkede personer kan resultere i smitte med Legionella.

Undgå, at Legionellabakterier formere sig:

  • Hold temperaturen i varmtvandsbeholderen på 55-60 grader
  • Skyl vandinstallationen igennem et par gange om ugen

Sikre at rør til koldt og varmt vand ikke er placeret så tæt på hinanden, at temperaturen i rørene påvirker hinanden.

Legionellasyge

7. Hvem har ansvaret?

Her kan du se, hvor vandværkets ansvar for ledningsnettet slutter, og hvor forbrugerens ansvar for vandinstallationen begynder. Den store skillelinje er skellet. 

Alle anlæg og komponenter uden for skellet, er vandværkets ansvar. Mens anlæg og komponenter inden for skel er forbrugernes ansvar. Dog er vandmålerne, uanset hvor de er placeret, vandværkets ansvar. Med ansvar menes etablering og vedligeholdelse.

unnamed.jpg

  12 ny jordledningsnet

13 ny maalerbroend

 

 

8. Klagemulighed:

 Klagemulighed  

Forbrugere kan indbringe klager vedrørende tvister med forsyningen for 

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
+45 72 40 56 00
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

 

Klageadgangen er fastsat i forbrugerklagelovens kapital 5 om mediation.

Indgiver kunden en klage, er omkostningen i første omgang fastsat til 100 kr.

Er der ikke fundet en mindelig løsning ved mediation, kan der klages til Forbrugerklagenævnet.

Dette koster 400 kr.

Beløbet tilbagebetales, hvis klageren får medhold.

 

9. Div. samarbejdspartnere:

Vandværkets drift er reguleret i henhold til Normalregulativ for Forbrugerejede almene Vandforsyninger i Sorø Kommune Se gældende regulativ her

 Vandværket er medlem af Danske Vandværker - www.danskevv.dk DV_Logo_JPEG.jpg

Vandværket er desuden medlem af Sorø Kommunes Vandråd.

Vandrådets formål er at virke som kontaktorgan for vandværkssamarbejde mellem alle almene vandværker og almene forsyningsselskaber i Sorø Kommune, herunder at optræde som forhandler i forhold til offentlige myndigheder med henblik på koordinering af fælles opgaver.